Fejring af International Fredsdag i Cambodja

Fejring af International Fredsdag i Cambodja

Den 29. - 30. september 2017, deltog jeg i fejringen af International Fredsdag i Kampot-provinsen her i Cambodja. Her kan du læse om turen!

Over stok og sten!

At Cambodja er et land beriget med fantastisk natur og nogle usædvanligt skønne mennesker, oplevede jeg på nærmeste hold sidste weekend. Sammen med 13 andre medlemmer af Danmissions partnerorganisation Interfaith Initiative For Peace in Cambodia, deltog jeg i en ceremoniel fejring af FN’s internationale fredsdag den 21. september i den sydlige del af Cambodja i provinsen Kampot. Formålet med turen var at plante 500 mangrovetræer, en unik trætype med en exceptionel evne til at forhøje biodiversiteten i sumpe og tidevandsområder, men lad os gå i detaljer med dette senere.

Turen startede med den nok mest multireligiøse bustur, jeg nogensinde kommer til at være en del af. I bussen var vi samlet fem buddhister, tre muslimer, to kristne, to munke og en ateist. En forsamling, der nok i de fleste sammenhænge ville danne grundlag for en del diskussioner om religion og trosamfund. Dog ikke denne gang for selvom busturen til Kampot blev forlænget med to timer grundet myldretidstrafik, var humøret højt i bussen, hvor der både blev skrålet med på sangene fra den lokale radiostation og fortalt røverhistorier til den helt store guldmedalje.

Ankomst til Mangrove Lodge

Efter ankomsten til Mangrove Lodge i Kampot, et guesthouse hvor vi skulle tilbringe natten fra fredag til lørdag, blev vi budt velkomne af nogle af de lokale fra landsbyen der stod klar med en overdådig servering bestående af fisk og skaldyr friskfanget fra floden. Herefter samledes alle deltagere om et stort bord, hvor vi hver især fik uddelt et lys og til opgave at fortælle, hvad lyset betød for os, og hvad vores ønsker var for fremtiden. Og lad det være sagt med det samme; her var jeg nok ikke ligefrem i mit es. Mine historier fra et 25-årigt langt liv i en dansk kernefamilie, stod ligesom ikke helt måls med nogle af de emner, der ellers blev bragt på banen. Mange af de andres betragtninger af lysets betydning bar på mange måder præg af Cambodjas dystre fortid.

Den dejligste morgen i hundrede år

Den efterfølgende dag var det så tid til at plante mangrovetræer. Det var en fantastisk morgen, solen skinnede fra en skyfri himmel og netop det syn gjorde at jeg for en stund følte mig som en usædvanligt privilegeret ung mand. Det er i hvert fald sjældent, at jeg har nydt min morgenkaffe i smukkere omgivelser.  Efter et morgenmåltid, der på bedste cambodjansk manér bestod af en skål ris med grøntsager blandet med lidt af fisken fra aften før, drog vi ellers afsted imod Trapang Ropov Fishery Community syv kilometer udenfor Kampot, hvor selve træplantningen skulle finde sted.

Hvorfor er mangrovetræer så vigtige?

Efter en kort køretur ankom vi til vores destination og blev mødt med smil og åbne arme af de lokale landsbyboere. Efter en omgang krammere og enkelte kindkys, sad vi i bådene på vej ud på havet, hvor træerne skulle plantes – og nu kommer vi så til den lidt mere tekniske forklaring af hvad Mangrove-træer egentlig er, og hvorfor de er så vigtige.  Mangrovetræer medvirker blandt andet til at bevare et sundt vandmiljø ved at filtrere forurenede stoffer fra vandet. Mangrovetræer er ligeledes essentielle for de lokalsamfund, der i høj grad lever af fiskeri. Træerne opretholder et rigt økosystem, hvor både mikroorganismer, samt fisk og skaldyr trives særdeles godt, da der findes en velfungerende fødekæde i disse områder. Desværre anslås det, at der forsvinder omkring 100.000 hektar mangroveskove hvert år. Dette er blandt andet et stort problem for lokalsamfund, som Trapang Ropov Fishery Community, hvis levevilkår er defineret af hvor store mængder fisk, der bliver fanget. Fiskene betyder først og fremmest mad på bordet, men derudover er salget af fisk også den primære og nogle gange eneste indtægtskilde for de mange cambodjanere som lever langs kysterne.

Regndans og vandkrig

Efter en halv times sejllads befandt vi os ude på havet, hvor træerne skulle plantes, men netop som vi var trådt ud af bådene åbnede himlen sig ud af det blå og regnen væltede ned. Jeg nåede netop at tænke: ”Åh nej, jeg har ikke noget skiftetøj med”, men da jeg så de første begynde at danse regndans, og der udbredte sig en regulær vandkrig mellem nogle af de muslimske medlemmer af gruppen, blev de tanker hurtigt lagt på hylden. Nu skulle vi have det sjovt! Folk var ellevilde og på trods af, at regnen fortsatte adskillige minutter, var smilene ikke til at tørre af vores ansigter. Det var som om turen kulminerede lige dér, i det øjeblik. Det var fantastisk at se glæden og entusiasmen, der lyste ud af de lokale, og inderst inde var jeg bare superstolt af at få lov til at være en del af noget, der giver så meget mening.

Efter en times tid på havet var træerne plantet, og derefter stod vi alle et kort øjeblik og betragtede det smukke syn af de 500 nye træer, der i fremtiden skal være med til at sikre en bæredygtig fremtid for både dyrelivet og mennesker mange år fremover.