Feltarbejde i Prey Lang - og lidt om at forstå

Jeg er nu hjemvendt til Phnom Penh fra mit feltarbejde i en lille landsby udenfor Prey Lang i provinsen Kratie. At være i en landsby, hvor man lige præcis kan kommunikere sprogligt med 0% af befolkningen er i sig selv en udfordring, der kræver kæmpe tålmodighed. Jeg havde selvfølgelig medbragt en tolk, tuktuk chaufføren Khem, som hjalp mig med at lave interviews, men der er langt fra direkte kommunikation til kommunikation gennem en tolk. Min egen uerfarenhed i felten gjorde det bestemt heller ikke nemmere, men jeg synes nu alligevel, at jeg kom godt fra det.

Det der med kommunikation er en forunderlig ting. Folk siger ofte, at man kommer langt med fagter og smil. Det er også rigtigt, men jeg vil nu påstå, at det også på et tidspunkt kan blive udmattende at sende ubehjælpelige smil, hver gang man bliver konfronteret med et andet menneske. Jeg begynder virkelig at forstå, hvordan sproget er nøglen til indsigt og forståelse. Og det handler ikke kun om at kunne forstå, men også om at blive forstået. Distancen kan være svært at nedbryde uden et fælles sprog. Det er bestemt ikke umuligt, men det er krævende og det kan være frustrerende at være bevidst om alt den information, der går tabt. En ung pige i landsbyen viste mig billeder fra hendes bryllup. Jeg viste hende billeder af min familie og af en dansk skov. Det gjorde mig glad, at vi på den måde kunne få indsigt i hinandens liv.

Tilbage til landsbyen – Khem og jeg boede hos en familie klods op af en af Mekongflodens forgreninger i provinsen Kratie. Det var en kæmpe oplevelse at bo sammen med en lokal familie og følge dem fra solen og vi stod op kl. 5.15 til vi gik i seng igen kl. 21. Hovedårsagen for mit ophold her, var at få et indblik i, hvordan skovrydning påvirker lokalbefolkningen i området og dette primært ved at snakke med folk i denne og de nærliggende landsbyer. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var kommet til et relevant område for mit projekt, for samtlige mennesker jeg snakkede med var påvirket af forandringer i skoven på den ene eller anden måde.

Problemet er ikke kun det, at skoven i sig selv bliver fældet, men også alle de kædereaktioner, der er i forbindelse med dette. Følgende er nogle af de udfordringer skovrydningen medfører: færre dyr i skoven og derved nedsat gevinst ved jagt; udryddelse af de planter folk samler for at spise, sælge eller bruge som traditionel medicin; nedfældning af harpiks træer, der udgør en vigtig indkomstkilde for mange mennesker, færre byggematerialer til folks huse etc. Udover det, er der naturligvis også en mere spirituel eller åndelig tilknytning til skoven. De siger, at de har Prey Lang de deres hjerter. Altså ligesom en vestjyde er glad for Vesterhavet – er en cambodjansk bonde i udkanten af Prey Lang glad for skoven.

Den største udfordring for befolkningen her er dog landkoncessionerne i området – disse er også grunden til at Prey (skov) Lang har fået det lidt sarkastiske kaldenavn Field (mark) Lang.

Et kæmpe område mellem floden/landsbyerne og skoven er blevet givet i landkoncessioner til tre store firmaer. Disse firmaer rydder degraderet skov og planter i stedet gummi- og akacieplantager. Dette udløser flere udfordringer, men den største er, at firmaerne inddrager lokale folks marker og ofte uden at informere om det først. Dette er naturligvis et kæmpe problem for en befolkning, der primært lever af de afgrøder, de gror på deres marker. Ydermere sætter det de resterende, som endnu ikke har fået beslaglagt jord, i en usikker situation, som kan være stressende og demotiverende.

Firmaerne er naturligvis forpligtigede til at kompensere med et nyt stykke land, men det er desværre bare meget sjældent at dette sker. Og ofte, hvis det er tilfældet, har folk enten fået et mindre stykke land eller et stykke land, der oprindeligt tilhørte en anden familie, og så er der en ny familie, der står uden land – logikken i denne strategi har jeg personligt meget svært ved at forstå.

Problemet er, at ingen har officiel ejendomsret, så alt land tilhøre staten, hvilket sætter bønderne i en sårbar og ustabil position. Ydermere er de fleste sparsomt uddannet og har ikke de forudsætninger det kræver at kæmpe for sin ret til, i det mindste, at blive kompenseret.

I forbindelse med disse udfordringer er Prey Lang Community Network (PLCN) involveret. De hjælper folk med at forhandle med firmaerne og organiserer folk til samlet at protestere over behandlingen. Folk i disse områder higer efter at få omverdenens opmærksomhed på den nuværende situation, hvilket bl.a. sker gennem det arbejde Danmission er involveret i i Prey Lang.

Det skal selvfølgelig nævnes, at firmaerne naturligvis bidrager med nye arbejdspladser til området. Lokalbefolkningen finder dog ikke disse særlig attraktive og siger, at de kun i yderste nødstilfælde vil være ”firmaernes slave”.

 

NGO-lov

De sidste ugers tid har været særligt præget af regeringens vedtagelse af en ny NGO lov, der i det store og hele forbyder alle grupperinger, organisationer og lignede, der ikke er registret ved regeringen. For en organisation at blive registreret kræves det, at denne på ingen måde modarbejder eller udfordrer de grundholdninger, som regeringen repræsenterer. Dette er i sig selv en krænkelse af den gængse frihed og kan have stor betydning for de utallige organisationer og græsrodsbevægelser, der arbejder for at styrke Cambodjas ofte negligerede dele af befolkningen. Dette inklusiv Danmission, der arbejder med CPN og PLCN, som er to organisationer, der ikke er registret og sandsynligvis heller ikke vil blive det grundet det (ikke altid regerings-positive) arbejde de udfører.

Demonstrationer og arrangementer er blevet afholdt af frivillige i den seneste tid, men desværre gjorde disse ikke det store indtryk, for sidste uge vedtog politikerne den nye lov. Denne skal nu underskrives ved senatet og af Kongen, men dette skulle eftersigende ikke være nogen forhindring for at få den gennemført.