Tilbage i Danmark - men tænker på Cambodja

Nu er jeg hjemvendt til Danmark, og jeg må indrømme, at det er en fornøjelse at blive genforenet med venner, familie og det danske klima. Jeg har hurtigt genoptaget gamle rutiner og selvom den danske sensommer har budt på en del gråvejr, siden jeg kom hjem, så er der nu noget friskt og rent ved dette grå. Til gengæld er der her i landet endnu engang også blevet skruet op for den grimme tone overfor det fremmede, hvilket til tider er nærmest ubærligt. Særligt når jeg netop har været den fremmede i et ukendt land fuldstændig uden restriktioner eller krav til, hvem jeg var. Dog selvfølgelig med andre privileger og af andre grunde.

 

Om det så er i relation til undervisning, til job eller i praktik hos en NGO i Cambodja, skal man jo gerne efterfølgende reflektere lidt over, hvad det er, man har lært og kan tage med videre i livet. Følgende er lidt flyvske tanker om, hvad jeg som praktikant hos Community Peace-building Network (CPN) igennem Danmission har fået ud af mit ophold.

 

At være i praktik er i sig selv en god mulighed for at afprøve, hvordan det er at være på en arbejdsplads. Når dette så er i et nyt og ukendt land, er det også en suveræn måde at blive introduceret til kultur, mennesker, normer etc. på, hvilket ellers kan være svært, hvis det skal gøres gennem et turistfilter. Man bliver som praktikant sat ind i nogle allerede eksisterende rammer og bare det, at have et sted at møde op hver morgen gør, at man bliver tvunget til at involvere sig. Og det er, som bekendt, når man involvere sig, at det bliver interessant.

Udover det, er det også ret fantastisk at føle, at man har et decideret formål med at opholde sig i landet og ikke ”bare” være turist.

 

Hos CPN arbejdede jeg sammen med både cambodjanere og vesterlændinge. Det er berigende, at blive sat i forbindelse med cambodjanere, der kan svare på nogle af alle de spørgsmål man sidder med og derved bidrage til et mere nuanceret indblik i landet. På den anden side er det også en befrielse at kunne diskutere alt det nye med andre forvirrede fremmede, der reflekterer et genkendeligt perspektiv. Jeg tror begge input er vigtige.

At skabe lokale relationer havde uden tvivl været en langt større udfordring for mig, hvis jeg ikke havde arbejdet hos CPN/Danmission og min tilknytning hertil har bidraget til, at jeg er blevet involveret i vidt forskellige mennesker: bønder, PLCN medlemmer, NGO medarbejdere og aktivister. Alle med en fælles vision om at beskytte Prey Lang gennem dialog og fællesskab. Det har været meget inspirerende. Ydermere fik jeg også derigennem muligheden for at komme med ud til landområder i Cambodja, som man ikke lige sådan selv rejser til.

Jeg er dog heller ikke bleg for at indrømme at man i et land som Cambodja også engang i mellem trænger til et skud af den vestlige verden, og det kan man så få ved at besøge en af de mange caféer or barer, der tilbyder AC, en burger og en kold Carlsberg, hvis den er helt gal.

 

Opholdet i Cambodja har udviklet mine kommunikative evner, for nogle gange er det nødvendigt at udtrykke sig anderledes end man ellers normalt ville have gjort. Sprogbarrieren og måske også en mere generel kulturel barriere er en udfordring, men når man kommer sig over de første misforståelser/forvirringer, smider hæmningerne og begynder at forstå logikken i den generelle mentalitet, så bliver det også pludselig meget mere givende. Og hvis man er helt på herrens mark, kan man jo altid smile og skifte emne.

 

Jeg har en drøm om efter mine studier, at skulle arbejde i udlandet. I relation til det er den erfaring, jeg har fået i Cambodja guld værd. Både på personligt og professionelt plan. Pludselig virker det ikke så uoverskueligt at skulle rejse ud igen, og jeg har i det hele taget gjort mig nogle erfaringer, der formentlig vil gøre det lettere at være den fremmede. Jeg har fået et indblik i, hvordan en organisation arbejder, blevet mere selvstændig og er også nu bedre rustet og kan bidrage med mere, hvor end jeg ender.

 

Med så mange nye indtryk og den obligatoriske tilvænningsperiode, går tre måneder hurtigt, og det er på en eller anden måde ærgerligt, at det hele slutter, når man endelig har fundet ro og tryghed i at være i et nyt land.

En af de sidste dage overraskede mine cambodjanske kollegaer mig med familie karaoke i et storcenter på en lørdag eftermiddag. Uden øl (og mange af dem) er det en udfordring for en sky dansker som mig at synge karaoke, men jeg sang det bedste jeg har lært, og det var en helt perfekt afslutning på et dejligt ophold.

Jeg har været utrolig glad for den oplevelse jeg har fået i Cambodja igennem Danmission og jeg vil opfordre alle, der får muligheden får udlandsophold gennem deres studie eller på anden vis at gøre det.

Nu er det atter hverdag i København og Cambodja føles allerede langt væk….og NU skal der skrives speciale.