Universitetet her i Bukoba er oprettet af ELCT (Evangelical Lutheran Church of Tanzania) og har selvfølgelig en kristen profil, og er tilmed opkaldt efter Josiah Kibira, den første lokale biskop her i Nordvest stiftet. Han blev et stort navn indenfor ELCT og blev ”verdenskendt” som præsident for Luthersk Verdensforbund. Samtidig er universitetet en privat institution og eleverne betaler for deres undervisning. Dermed er der, som til de fleste andre ELCT institutioner, adgang for folk af alle religioner, hvilket i praksis vil sige forskellige retninger indenfor kristendommen og muslimer. Man har ikke fra regeringens side opgjort befolkning efter religiøs overbevisning siden 1967, sikkert for ikke at opildne til uroligheder. Ifølge Wikipedia er der estimater, der angiver en religiøs fordeling med ca. 30 % kristne, 35 % muslimer og resten animister og måske enkelte Sikher og Hinduer, som flyttede hertil under britisk herredømme. Sandsynligheden for at der er animister her på universitet er meget lille, da animisme hovedsaligt forefindes i isolerede stammer og laaangt ude på landet.
Jeg går ikke rundt og udspørger folk om deres religiøse overbevisning, men dels ser jeg mange elever i skolens kirke, og dels har jeg givet flere elever lifts om søndagen, hvor jeg har været på besøg i andre kirker og kunne se at de skulle til forskellige kirkesamfund, såsom Pinsekirken, den Anglikanske kirke og den Katolske kirke. Desuden er der blandt de kvindelige elever, en mindre del der går med muslimsk tørklæde og igen en mindre del af de mandlige elever, der har muslimske navne. Hver fredag er der 3 timers pause i undervisningen fra 12 til 15, hvor muslimerne kan gå til fredagsbøn.
Jeg spurgte en af skolens teologer, om han mente at det kunne være rigtigt at der stadig er 35% animister i Tanzania. Han fortalte at ikke langt fra Bukoba, kan man stadig finde folk, der er døbt og går i kirken, men alligevel har en lille hytte i et hjørne af deres shamba (køkkenhave/landbrug), hvor de bringer offergaver til forfædrene, som ifølge den lokale tradition altid er begravet i shambaen. Så det er lidt som at gå med livrem og seler, hvilket minder mig om nogle af de første kristne i Danmark, der havde kors der også kunne gå for at være Thors hammer.
Skolens kirkegang foregår i det lokale, hvor jeg normalt underviser. Der er et ret stort elevkor, der virkelig (som sædvanligt her i Tanzania) går op i deres korsang, med indstuderet dansetrin, flerstemmig sang, soloer, akkompagnement af tromme, keyboard eller a cappella. Der er flere teologer ansat der underviser i forskellige emner eller sidder i administrationen. Så der er flere at tage af når det står til at foretage gudstjenesten, men det er som regel den samme.
Skolens personale er vistnok alle kristne, kun bedømt ud fra navne, fraværd af tørklæder, adfærd og tydelige tegn. Det er et krav at alle fra kontoret møder kl. 7.30, hvor de starter dagen med en lille morgenandagt, med oplæsning fra biblen og en udlægning af teksten. Der er ikke krav om at lærerne møder op til denne morgenandagt og så vidt jeg ved er det kun få af lærerne der møder op.
Semesteret er ved at være afsluttet, så de sidste rapporter skal læses (jeg har lige fået en klasse på 130 elever, suk) og der skal forberedes eksamen. I næste semester skal jeg have tre grupper af elever der skal lave afsluttende forskningsprojekt. Jeg har allerede fået tilsendt deres projektudkast og jeg håber det bliver nogle spændende emner, hvor vi også kan komme ud fra universitetet for at lave undersøgelser.
Del en kommentar