Så kom undervisningen endelig i gang her på universitetet. Forsinkelsen skyldtes at alle elever der forlader gymnasiet, skal aftjene en måneds militærtjeneste og af en eller anden grund var denne værnepligt forsinket i år. Jeg underviser to fag, i fysisk geografi er der 25 elever fra 1. årgang og i demografi er der 7 elever fra 2. årgang, men ifølge de andre elever mangler der stadig nogle stykker. De venter på at skrabe penge sammen til at betale for semesteret, hvilket de skal den dag de møder op for at blive registreret. De studerende kan låne penge af staten og skal først tilbagebetale engang når de får job, og da lånets renter er en del lavere end inflationen, virker det næsten som SU. Det kan være lidt trægt at få pengene udbetalt, så nogle studerende er nødt til at skrabe pengene sammen på anden vis. Det er selvfølgelig møgirriterende at de mister de første uger, både for lærer og elever, men da det er et privat universitet er det vel nødvendigt, selvom jeg nu synes at man kunne lave en slags afbetalingsordning.
Optaget af studerende har været skuffende i år. For to år siden blev der optaget 374, sidste år blev der optaget 300 og i år er optaget på kun 62 elever. Det faldende optage skyldes så vidt jeg har forstået at staten tildeler færre lån til de studerende, selvom præsidenten har været varm fortaler for en forbedret undervisningsindsats. Der i høj grad brug for at uddanne flere på universiteterne, da der er mangel på lærer i gymnasierne, specielt inden for naturvidenskab.
Undervisningen her på universitetet er præget af, at der ikke er lærerbøger til de studerende, og de læser dermed ikke lektier. Jeg har givet de studerende en plan for hvad jeg vil undervise i og ud fra den kan de gå på biblioteket og læse om næste emne, hvis der altså findes relevant materiale. Der er masser af bøger på universitetets bibliotek, som de for sendt ned i kassevis fra Amerika. Det er bøger som er blevet kasseret på gymnasier eller universiteter og desværre er mange slidte eller ligefrem forældet, fx inden for computerteknologi hvor bøgerne kun er aktuelle i få år. Samlingen i geografi er ikke prangende, to hyldemeter (plus en i geologi) hvor det meste er ubrugeligt. De studerende må nøjes med selv at kopier fra de få anvendelige bøger på biblioteket. Det er selvfølgeligt ulovligt, men sandsynligvis risikofrit, da det er svært at forestille sig Amerikanske forlag, der sagsøger fattige Tanzaniaske studerende.
Undervisningen kører nu på tredje uge og jeg synes jeg er ved at have en fornemmelse af, hvad jeg skal præsentere for eleverne. Jeg laver en gennemarbejdet PowerPoint med centrale begreber, figurer og billeder, som de kan benytte, når de selv engang skal undervise. Derudover laver jeg små opgaver eller øvelser, dels for at sikre at de forstår det basale og dels for at de selv kan gentage dem, når de selv skal undervise. Det har også den fordel at det aktivere de studerende, hvilket ikke er uvæsentligt, da fire af mine fem ugentlige undervisningstimer foregår fra 17 til 19, og siden eleverne har været i gang fra kl. 8 om morgenen, så er de ved at være godt trætte.
Det er ikke uden problemer at benytte sig af PowerPoint. Først og fremmest er det regntid i øjeblikket og strømmen går som regel når der er tordenvejr, hvilket sker næsten en gang om dagen. Der er ikke noget lærred, men en ret beskidt væg med søm og sømhuller i. Det er faktisk et lærred på stedet, men der var en lærer der troede at det virkede som et whiteboard og skrev på det med en tusch og siden har det ikke kunne bruges. Det viser sig også at universitetet har 8 – 10 helt nye Smartboards, som har stået på et depot i 2 år, fordi de venter på der skal komme en og sætte det op. Jeg er ikke klar over om universitetet selv har købt disse Smartboards eller om de er blevet doneret. Uanset hvad, så burde det være forbudt at sælge eller endda forære Smartboards til Afrika. De kræver en fast stationeret projektor, hvilket kan være svært at opnå dels med få projektorer per undervisningsinstitution, dels med en indgroet tendens til at alt teknisk udstyr skal være bag lås og slå. Derudover skal der være enten en fast installeret computer i lokalerne eller læreren skal have en bærbar computer, hvilket langtfra alle har. Der er ingen der ved hvordan et Smartboard skal bruges og i stedet for at bruge ressourcer på at give kurser til lærerne, er der mange vigtigere emner som man kunne give kurser i, fx undervisningspædagogik eller noget så basalt som PowerPoint.
Der har endnu ikke været et møde mellem lærerne, om ikke andet så bare for at sige goddag til hinanden og hilse på de nye lærer, som der er en del af, siden der nu er undervisning på tre årgange. Der er flere ting som jeg synes er tiltrængt at få aftalt, fx at vi aftaler at stoppe undervisningen 5 – 10 min før tid så eleverne kan gå til de nye lokaler og få tisset af etc. I øjeblikket er der kun hele timer på skemaet og det virker som om nogle lærer starter til tiden og andre kører tiden ud. Andre gange ser jeg elever der har mødt til undervisning og 15-20 min inde i timen forlader stedet fordi læreren ikke tropper op. Det er simpelthen for dårligt, især når alle har en mobiltelefon (det gælder også eleverne) og kan aflyse hos en af sekretærene eller til en specielt udpeget person i klassen.
For et par dage siden kom de årligt migrerende græshopperne. Det er en stor delikatesse her på egnen og da de indeholder en tredjedel protein og en tredjedel fedt, er de også meget næringsrige. Jeg kan huske da jeg var barn hernede og vi sad og fik undervisning i skolen, udenfor kunne vi høre at der blev råbt ”senene senene”. Der var åbenbart landet en græshoppesværm i området og undervisningen blev straks afbrudt. Alle vi danske og svenske elever styrtede ud i marken, for at samlede græshopper på livet løs. Vi blev ved indtil solen gik ned, hvorefter vi tog tilbage til skolen, hvor græshopperne skulle gøres i stand til spisning, hvilket betød at vi skulle pille vinger og ben af. Derefter så vi til mens kokken friturestegte dem og endelig, med julelys i øjnene, satte vi et kæmpe bjerg til livs.
I går kunne jeg fra mit hus se hundredevis af mennesker, travlt optaget af at indsamle græshopper. Jeg fik lyst til selv at prøve om jeg kunne fange nogen. Det er ikke så ligetil at fange græshopper, de letter når man er 3-5 meter fra dem og man skal så holde øje med hvor de lander. De forsøger at fange et græsstrå og hvis strået er lidt for tyndt, så bøjer det og græshoppen falde af eller befinder sig pludseligt med hovedet nedad. Så er det med at slå til, før de finder ud af hvad der er op og ned og kommer på vingerne igen. Hvis de ikke når at komme væk, dykker de ned til jorden og da er det utroligt svært at se forskel på deres grønne vinger og de mange græsstrå. Jeg fangede da også kun en halv snes stykker, før jeg mistede tålmodigheden og købte tre håndfulde af nogle lokale drenge. Det blev i alt til omkring en hundrede stykker, som jeg lagde ind i fryserdelen af mit køleskab. Efter en time blev de pillet og stegt og med stor velbehag satte jeg halvdelen til livs.
Jeg var så fræk at spørge generalsekretæren for ELCT, om det var muligt at jeg kunne leje en af de ældre biler, som stod ubenyttet hen ved hovedkvarteret. Det gav pote og han tildelte mig en ældgammel firhjulstrækker, som vistnok har tilhørt flere danske missionærer. Jeg betaler diesel og reparationer og skal derudover, så vidt jeg har forstået, ikke betale mere. Der er stort set ikke noget der virker i bilen, men den kan lige akkurat køre og det er dejligt at kunne komme ind til byen og tage på småture i området.
Del en kommentar