At få en hverdag i Phnom Penh

Er det overhovedet muligt at falde til ro i en så kaotisk by, bliver man nogensinde vandt til trafikken og hvad med varmen...?

Det korte svar ville være: næsten, måske og håber jeg. Men så simpelt er der bare ingenting der er, når man flytte til sydøst-asien. Jeg føler på mange måder, at jeg er faldet godt til i Phnom Penh, at jeg er begyndt at forstå byen og dens rytme, men så sker der ligepludselig et eller andet og så er man på bar bund igen.
Det kan være, når jeg den ene dag tænker “nu er jeg endelig ved at vænne mig til varmen” og så er ved at falde bag om, når jeg åbner døren næste morgen. Eller når jeg er på min cykler og føler at jeg er ved at få styr på trafik-kaosset, men så pludselig må bremse hårdt op, fordi en motorcykel reageret anderledes, end jeg havde forventet.

Der er dog også ting, der bekræfter mig i, at jeg nok skal falde til. For eksempel når jeg hygger mig med mine nye samboer, kollegaer osv. der alle er i samme båd som mig. De fleste har bare været hernede i noget længere tid, hvilket giver en tryghed: hvis de kan, kan jeg også! Og så længe man har mennesker, at støtte sig op ad, skal det hele nok gå.
Et andet eksempel er, når jeg om morgen cykler på arbejde og lige svinger forbi mit faste morgenmads sted, hvor jeg ikke behøver, at sige hvad jeg vil have, det ved den søde kvinde, der altid passer boden, allerede.

Efterhånden har jeg også fået lært nogle basale ord og sætninger, hvilket gør alting lettere. Det giver mig mulighed for, at være høflig når jeg omgås med den cambodjanske befolkning. Samtidig giver det også en større respekt blandt cambodjanerne, da de kan høre, at man ikke “bare” er turist.

Følelsen af at have “hjemme” i Phnom Penh, blev i særlig grad stadfestet i weekenden. Jeg har besøg af to danske venner og vi bestemte os for at tage til Siem Reap og se Angkor Wat. Det var en fed oplevelse, men det var meget tydeligt, at Siem Reap på mange måder er en turist by. Hvilket betyder høj musik og et utal af sælgere og tuk-tuk chauffører, der konstant prøver at få ens opmærksomhed. Det var derfor fantastisk at komme tilbage til Phnom Penh, der, selvom det er en meget større by, virker roligere på mange måder. Her får man stadig opmærksomhed som udlænding, men slet ikke i samme grad. Og da jeg steg ud af bussen fra Siem Reap, havde jeg følelsen af at være kommet hjem. De ting der kunne virke frustrerende før weekenden, virker slet ikke så slemme, efter en weekend væk fra hvad jeg efterhånden ser som en fantastisk by.