Hvordan er det at være udsendt som praktikant for Danmission?

At være i praktik for Danmission i Cambodja har været hårdt og udfordrende, men også lærerigt, spændende og ikke mindst en kæmpe oplevelse!

Her 3,5 måneder inde i praktikken, kan jeg roligt sige, at det har været en af de mest fantastiske , men også en af de mest udfordrende, oplevelser i mit liv. Jeg vil ikke sige, at jeg har elsket hvert øjeblik, med det er tæt på.

Da Jeg ankom til Phnom Penh og så kontoret, var min første tanke er det bare det?
Når man snakker om et lande kontor, lyder det jo ret stort og måske også en lille smule fornemt. Hvad jeg så var et rum med fire skiveborder og en printer. Da vi den første måned var syv mennesker der jævnligt brugte kontoret viste pladsen, eller manglen på samme, også at være lidt af en udfordring. Hvad man til gengæld hurtigt lære, i Cambodja, er at ting sjældent går som man forventer, men at man altid finder en løsning alligevel.
Således gik det også med pladsproblemet. Det viste af det tilstødende lokale sjældent blev brugt,  så vores ”nabo” organisation gav os lov til at bruge det.
Faktisk begyndte jeg også hurtigt at synes, at det var en fordel, at have så få lokaler. På kontoret arbejder vi som regel tæt sammen og det er simpelt hen praktisk, blot at skulle vende sig om på stolen, for at få ens kollegas råd.

Lige nøjagtig det at være praktisk har i høj grad, kendetegnet mit ophold i Phnom Penh.

En ting er, at man hverdagen simpelt hen skal være praktisk anlagt for at få livet til fungere i Phnom Penh.

En anden, er arbejdet på lande-kontoret. Det er her at ens praktisk sans (og tålmodighed) for alvor bliver sat på prøve! Danmission arbejder med mange forskellige organisationer, de fleste med en helt anderledes arbejds- og organisations kultur, end hvad jeg, og sikkert også i, er vandt til hjemme i lille Danmark.

Det er nærmere reglen end undtagelse, at intet går, som man har planlagt det. På Lande-kontoret arbejder vi med folk på tværs af forskellige sprog, kulturer og over store afstande, vores partnere har også allesammen forskellige teknologiske forudsætninger, man kan altså ikke nødvendigvis, bare sende en e-mail.

Alt dette gør at arbejdsopgaver simpelthen bare tager laaaaaang tid. Så planer og deadlines er nærmest umulige at overholde. Man kan have nok så mange fine ideer og lave nok så mange planer.  Hvad man til gengæld hurtigt lære, er at arbejdet mest af alt handler om, at finde ud af, hvad der i praksis kan lade sig gøre.

Det hele lyder nok meget kaotisk og frustrerende, hvilket det selvfølgelig også kan være til tider.
For det meste er det dog lige nøjagtigt alle disse udfordringer, der gør arbejdet så vanvittig lærerigt og spændende. Det bliver aldrig ensformigt.

Når man er i Praktik for Danmission går man i sandhed fra teoretisk studerende til praktiker.