• OBS! Billedet er 5216915 og 2448x3264 pixels bred, og er ikke egnet til beskæring på serveren. Upload venligst et mindre billede.

Og så til Phnom Penh.....

Jeg sidder nu i Kastrup lufthavn og venter på at jeg skal ombord på flyet. Jeg har købt en hotdog med det hele. Det er godt nok ikke min favorit spise, men jeg synes, at det var en god måde at tage afsked med Danmark på. Der går nemlig lang tid, før jeg igen skal spise dansk mad igen, faktisk hele fem måneder. Fem måneder….! Det er godt nok lang tid! Faktisk det længste tid jeg nogensinde har været væk fra Danmark.

Det var så der, jeg nåede til, inden min computer gik ud….

Planen med indlægget var endelig at fortælle, om de tanker jeg havde inden jeg tog afsted og alt det kaos og travlhed der har hersket, inden afrejsen. Jeg blev nemlig 25 for tre dage siden og har derfor skulle holde fødselsdag og rejse hele landet rundt, for at sige farvel til familien.

Men når man nu sidder på den anden side af kloden og det hele lykkedes, så virker det lidt overflådigt, at fortælle om alt det, der kunne være gået galt. Så jeg vil meget hellere fortælle om mit førstehånds indtryk af Cambodja.

Mit allerførste indtryk, da jeg blev kørt med Tuk-Tuk fra lufthavnen ind til byen, var Varme, bil-os, larm og kaos, men også mødet med noget velkendt. Det er svært at forklare, men det er som om, at sydøst-asiatiske lande har en hel specielt lugt, en lugt jeg kender fra min tid med Danmission i Indien. En lugt jeg har savnet, helt uden at vide det.
Der gik heller ikke mere end nogle timer, før der begyndt at blive orden i kaos.
Jeg har lært at finde rundt i mit kvarter, lært at sige de første to ord (nej tak) og har fundet den lejlighed, der skal være mit hjem de næste fem måneder.

Samtiddig har jeg også haft mulighed for at måde nogle af de “lokale” og rygtet taler sandt! Alle cambodjanere, jeg har mødt, har været søde, smilende og utrolig hjælpsomme. Det virker som et dejligt og positivt folkefærd. Når man går blandt alle disse søde og smilende mennesker, er det svært at forstille sig, at der for ikke mere end en generation tilbage, var et stort folkemord, ledet af et hårdt regime, med Pol Pot i spidsen.

Jeg glæder mig til imorgen, hvor jeg skal flytte ind i min lejlighed, se Danmissions kontor og måde mine nye kollegaer, jeg glæder mig til at komme i gang med mit arbejde og sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at komme et spadestik dybere ind i Cambodjas spændende historie og kultur.