Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Hvornår lever man et acceptabelt liv?

Hvornår lever man et acceptabelt liv?

Når man får mad hver dag? Har et sted at bo? Råd til medicin? Råd til skole? Penge til fødselsdagsgaver? Råd til privatskole? Købe en bil? Tage på ferie? Rejse jorden rundt?

Ja, hvornår lever man et acceptabelt liv? Jeg synes spørgsmålet er ekstremt svært at svare på, og jeg er ikke kommet frem til noget entydigt svar. Heldigvis ser vi ikke rigtig nogen decideret sulte hernede på Zanzibar, så hvis det er standarden, så lever alle et acceptabelt liv. Omvendt ser vi rigtig mange, som ikke har til mere end lige dagen og vejen, hvilket betyder, at der eksempelvis ikke er overskud til at købe medicin eller andet ud over det helt basale. Så hvis det er standarden, så er der mange, som ikke lever et acceptabelt liv.

I Danmark vil jeg betegne en acceptabel levestandard, som en standard som giver mulighed for at sende sine børn i skole, hvor de lærer noget, få ordentlig sundhedsbehandling, have råd til fødselsdagsgaver, ja sågar også have råd til at holde en eller anden form for ferie. Hvis det er denne standard, som også skal gælde hernede, ja, så er der virkelig mange mennesker som ikke lever et acceptabelt liv.

Derfor synes jeg mit spørgsmål er særdeles komplekst! På den ene side vil jeg under ingen omstændigheder sige, at det ene menneske er mere værd end det andet menneske, og der derfor er nogle, blot i kraft af hvor de er født, som fortjener mere end andre. Omvendt vil man kunne argumentere for, at livet skal ses i perspektivet fra det omkringliggende samfund, altså dine naboers standard skal være målestokken for det acceptable liv. Denne målestok finder jeg dog heller ikke nem i en globaliseret verden, hvor flere og flere i hvert fald har en idé om hvordan livet ser ud i andre dele af verden. At jeg udelukkende måler hvad en acceptabel levestandard efter hvad det omkringliggende har, fjerner jo ikke den nød, efter et bedre liv eller flere goder som folk kan se, at andre har.

Jeg har på det seneste, uden at jeg har fået det færdigtænkt, tumlet med to forståelsesrammer, som kan hjælpe mig i min tænkning om svaret på mit spørgsmål:.

1) Karen Blixen beskriver i Den Afrikanske Farm, hvordan at afrikaneres formål med livet er at være, hvorimod europæeres formål er at nå hen til.

I denne optik kan spørgsmålet om hvornår livet er acceptabelt, måske slet ikke stilles. For det handler ikke om at nå hen til en vis standard, men derimod i større grad at etablere muligheder for blot at være, uden at foretage sig noget.

Jeg er simpelthen i tvivl med mig selv, om dette blot er med til at give mig et plaster på min dårlige samvittighed over at se så store forskelle i levestandarden, eller der reelt er en sandhed i dette.

2) Måske skal spørgsmålet slet ikke stilles, som det bliver gjort, måske skal det tværtimod vendes om til ”hvor meget rigdom kan mit liv tåle?” Jesus udtrykker det således »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.«
(…og fortsætter heldigvis “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting mulig”, Matt. 19,23-26).

Målet er måske slet ikke rigdom, eller at alle får et liv som vi har i Danmark, målet er måske i langt vigtigere grad det evige liv?

Jeg er derfor simpelthen ikke i stand til at besvare mit eget spørgsmål, tre ting ved jeg dog, det piner mit hjerte at se mennesker med materiel fattigdom, jeg er meget taknemmelig for min egen levestand og jeg har en stor tro og håb i at den højeste værdi i livet kan vi kun få fra Gud.

Volontør hos Danmission
Underviser og planlægger Professionshøjskolen UCC
Master i IT og læring, Cand. pæd. i Pædagogisk Sociologi, Læreruddannet

hansenjesper@dbmail.dk