Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:
Når uddannelse fejler

Når uddannelse fejler

Det karakteristiske smæld fra en bambuspind der rammer tøjet uden på det blødere hud, efterfulgt at et barnligt skrig, opleves ofte her på Zanzibar

Tæt på Upendo bygningen, hvor vi arbejder, ligger der to skoler. Den ene skole er en privatskole, som ud fra elevernes alder at bedømme, både har primary og secondary school og den anden er en muslimsk madressa med børn i alle aldre. Fælles for begge skoler er at vi fra de øvre etager i bygningen, kan se ind på skolerne og deres klasselokaler, og det dermed er muligt, at få en lille fornemmelse af hvad der foregår.

Meget karakteristisk går der hver eneste morgen en ældre velklædt mand rundt på privatskolen, han skiftevis bevæger sig fra skolens indgang, hvor eleverne kommer ind, og til skolens øvre etager, herunder skolens balkon, som er lige ud for vores vinduer. Udover sit respektable tøj går manden også altid rundt med en træpind. Det er helt tydeligt at, både store og små, elever frygter ham. Fra vores vinduer kan man observere, hvordan eleverne skynder sig ind på skolen, når han ikke er tilstede, eller afventer at gå ind, når han er der. I starten af denne uge fandt han tre ældre elever ude på balkonen, det skal være usagt om deres ærinde var legitimt eller ej, men de blev i hvert fald tvunget til at gå forbi manden med pinden, og få et kraftigt slag bag i. Det som særligt slog mig ved at observere dette, var hvor frygtsomme selv disse 15-årige drenge var for denne korporlige afstraffelse. Hele deres krop virkede tilbagetrukne og angstfulde, selvom denne pædagogiske udtryksform med stor sandsynlighed har været en del af hele deres skoleliv.

Her på Zanzibar Interfaith Center er vi nu nået halvvejs igennem første semester på vores diplomuddannelse. De studerende er alle venlige, arbejdsomme, engageret og dejlige at undervise, og gør store faglige fremskridt. Men det er også helt tydeligt, at de kommer med helt andre typer erfaringer med deres møde med skole- og uddannelsessystemet, end hvad mine egne studerende i Danmark har gjort sig.

Hvis relationen mellem studerende og underviser er præget af frygt, hvis den mest hyppigt anvendte læringsform er verbal eller skriftlig reproduktion af lærerens fremsættelser, og hvis idéen om at udvikle kreative, selvstændige og konstruktiv kritiske kompetencer negligeres, ja, så er det klart at de studerende på vores diplom, har helt andre, og langt dårligere, forudsætninger for at lære – i hvert fald hvis vi ønsker at lære dem andet end reproduktion.

Udover den umiddelbare sorg i mit hjerte når jeg ser børn blive slået i skolen, så udløser det også en stor frustration og magtesløshed over hele uddannelsessystemet hernede. At se læringsmetoder og pædagogiske tilgange som moderne læringsteori og forskning for længst har godtgjort ikke er frugtbare veje til læring, piner simpelthen både mit hjerte og mit professionelle jeg.

At se hele generationer modtage denne form for læring, udført af lærere, som nok, gør det i god tro, men simpelthen selv heller aldrig har modtaget kvalificeret undervisning til at kunne gøre det anderledes, det er desværre ikke opløftende for landets fremtid.

Selvom vi her på centeret prøver at anvende andre tilgange til læring, som ikke er bygget på frygt og endeløs repetition og reproduktion, så er de studerende på mange måde blevet så uddannelses- og læringsmæssig skadet, at det vil kræve lang tid at af-programmere deres dybt indlejret forståelse af, hvordan og hvad der forventes af en uddannelseskontekst.

Volontør hos Danmission
Underviser og planlægger Professionshøjskolen UCC
Master i IT og læring, Cand. pæd. i Pædagogisk Sociologi, Læreruddannet

hansenjesper@dbmail.dk