“Nogle gange er der strømafbrydelser, så derfor har vi stearinlys med. Dem tænder vi så, når strømmen går, og fortsætter med undervisningen”, fortæller Jean Ernest Zaly, der er én af de studerende på den bibelaftenskole for lægfolk, som Den Gassisk Lutherske Kirkes Antsiranana-synode fik etableret i 2014 i det kursuscenter, som Danmission gennem flere år har bidraget til byggeriet af.
Jean Ernest Zaly
Jean Ernest Zaly er afdelingsleder på SECREN skibsværftet i Antsiranana, der ligger på Madagaskars nordspids. En stor del af sin fritid bruger han på hvervet som menighedsrådsformand ved domkirken og som Antsiranana-synodens kasserer – og derudover altså på at gå på bibelaftenskole hver tirsdag og torsdag aften. Her er han nu sammen med ca. 30 andre studerende i gang med det andet ud af to års bibelaftenskole. Det er lægfolk i alderen ca. 35 til over 60 år, der i dagtimerne passer deres arbejde og husholdninger, og som så møder op kl. 18-20 tirsdag og torsdag. Her underviser forskellige af synodens præster og teologer dem i Det Gamle og Nye Testamente samt i troslære, kirkehistorie og praktisk teologi. Endvidere lærer de også om kristen-muslim relationer og om lederskab. De er så motiverede for undervisningen, at hverken strømafbrydelserne eller den månedlige deltagerbetaling på godt og vel 20 kr. holder dem tilbage.
Jean fortæller, at han får meget ud af undervisningen. F.eks. er han glad for nu at vide meget mere om Luther. Før vidste han noget i store træk, men nu er hans viden blevet mere detaljeret. Han er nu også i stand til lede andagter og prædike på en mere velfunderet måde end tidligere. De studerende på bibelaftenskolen fik ved de daglige gudstjenester i påskeugen til opgave at prædike for på den måde at prøve at gøre brug af det, de har lært.
Jean giver hele fire svar på, hvorfor han har valgt at gå på bibelaftenskole. “Min far stammede nede fra Madagaskars sydøstkyst, men flyttede til Antsiranana. Her var sammen med nogle lutheranere med til at påbegynde afholdelsen af lutherske gudstjenester i Antsiranana i begyndelsen af 1970’erne. Det arbejde, som han igangsatte, vil jeg gerne bidrage til at videreføre. Min mor kommer her fra Antsiranana-området, og omkring 80% af min familie på hendes side følger stadig traditionel religion med forfædredyrkelse.” Dem ønsker han at vidne om kristendommen for i håb om, at de må blive kristne. Det samme gælder hans mange muslimske kollegaer på skibsværftet, som har omkring 700 fastansatte. “Jeg har også en bror, hvis kone døde. Han blev så gift med en muslimsk kvinde og stoppede derefter med at gå i kirke. Han tog et muslimsk navn. Han har sagt til mig, at han ikke går i moskéen, men jeg vil gerne have, at han kommer tilbage til kirken.”
De andre provstier i Antsiranana-synoden ønsker nu også at etablere bibelaftenskole. Deres ønske samt det forhold, at de 30 studerende på bibelaftenskolen i Antsiranana inden for de næste måneder afslutter deres kursus og dermed kommer ud som mere velfunderede og oplyste lægfolk giver spændende perspektiver for kirken i Nordmadagaskar. Det er spændende at være vidne til og giver grund til glæde over, at vi i Danmission har en aktie i det.
Del en kommentar