RET TIL EVANGELIET

Nogle gange kan Danmissions partnerkirker åbne helt nye måder at anskue ting på, som vi selv har været vant til kun at betragte på én måde…

Mange af vi ansatte i Danmission er i løbet af de sidste 5-10 år i forbindelse med arbejdet for fattigdomsbekæmpelse blevet vant til ord som ”rettighedsbaseret udviklingsarbejde” og herunder ”rettighedsindehavere” og ”pligt-/ansvarshavende” (Sidstnævnte er mine egne ikke helt mundrette oversættelser af de engelske ord henholdsvis ”right-holders” og ”duty-bearers”). Denne tilgang til fattigdomsbekæmpelse har været fremherskende i internationalt udviklingsarbejde de sidste 5-10 år og tager udgangspunkt i internationale menneskerettighedskonventioner og de nationale lovgivninger i de lande, som udviklingsarbejdet udføres i. Målet er, at alle borgere – inklusiv de fattigste – i alle lande skal kunne nyde godt af de goder, som i de ifølge menneskerettighederne og lovgivningen er berettiget til. Eksempler herpå er uddannelse og rent vand. Her er det ofte de enkelte landes myndigheder, der er forpligtet til at tilvejebringe disse goder. Det er i denne forbindelse, vi inklusiv mig selv er blevet vant til at bruge ordene ”rettighedsindehavere” og ”pligt-/ansvarshavende”.

Men i Stiftet Øst for Victoriasøen (ELVD – med Mwanza som hovedby), som er Danmissions nye partnerstift i Tanzania, bruger de også disse ord i en anden sammenhæng – nemlig i relation til udbredelse af evangeliet om Jesus og oplæring af nye kristne i den kristne tro. Mange indbyggere i stiftet har endnu ikke taget imod evangeliet om Jesus som deres frelser og herre, men i stiftet oplever man også en stor kirkevækst, hvor mennesker uden forkundskab om kristendommen begynder at komme i nystartede menigheder. Danmission støtter ELVD i gennemførelsen af en ekstraordinær trosoplæringsindsats i 10 nye menigheder, og det var i projektdokumentet vedrørende denne indsats, at ELVDs domprovst, pastor Oscar Lema, åbnede mine øjne for følgende nye måde at anvende ordene ”rettighedsindehavere” og ”pligt-/ansvarshavende” på:

Alle mennesker er rettighedsindehavere i forhold til at blive oplyst om evangeliet, og alle kristne er pligt-/ansvarshavende med tanke på at dele evangeliet med andre, og i takt med at en person hører evangeliet, bliver kristen og oplæres i, hvad kristendommen går ud på, transformeres vedkommende fra at være rettighedsindehaver til at være pligt-/ansvarshavende.

Denne måde at bruge ordene på var helt ny for mig, men egentlig er der bibelsk belæg for den. Menneskers status som rettighedsindehavere i forhold til at høre evangeliet kan baseres på, at Gud vil, at alle mennesker skal frelses (1. Tim. 2,3-4), og vi kristnes pligt til og ansvar for at dele evangeliet med andre finder sit grundlag i Jesu befaling til os: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” (Matt. 28,19-20). Paulus taler desuden om, at Kristi kærlighed tvinger os (2. Kor. 2,14).

Igennem Danmissions partnerskab med kirker i Afrika, Mellemøsten og Asien kan vi på denne måde få øjnene åbnet, blive inspireret og mindet om vores forpligtelse til at dele evangeliet, for alle har ret til evangeliet.

Denne påmindelse er vigtig til alle tider og ikke mindst også gavnlig, når vi i Danmission arbejder med det nye missionssyns dokument, som er på dagsordenen på repræsentantskabsmødet i morgen og på søndag (6.-7. sept. 2014).