Kampen for frihed

Kampen for frihed

En kort fortælling om mit møde med en ung cambodjaner, der satser alt uden at se sig tilbage.

Det er eftermiddag i Phnom Penh, og jeg står ved flodbredden og spejder ud over Mekongflodens grumsede bølgeskvulp. Mit navn er Sofie, jeg er pæredansk, og jeg har netop taget hul på min fjerde måned som praktikant på Danmissions landekontor i Cambodja.

Temperaturen på min iPhone viser 31 grader, men den høje luftfugtighed får luften til at føles som minimum 35. Oftest føles det som en bageovn, når solen titter frem bag skyerne, men efter fire måneder her, er jeg efterhånden vant til varmen. Jeg er på udkig efter et godt spot til at skyde en video, men floden, med dens beskidte vand, lever ikke rigtig op til den farverige og idylliske baggrund jeg havde i tankerne. Mine tanker vandrer, og jeg tænker over, hvor problematisk forureningen af luften og vandet er her i landet. Det får mig til at tænke på de lokale cambodjanere jeg til dagligt samarbejder med, som hver dag kæmper for at beskytte naturen, klimaet og sikre rettighederne for de mennesker, der lever i skovområderne i Cambodja. Det gør mig stolt og forhåbningsfuld. At jeg har fået lov til at være med. At jeg har fået chancen for at møde alle disse inspirerende mennesker, der brænder for at gøre en forskel her i landet. Det giver så meget mening for mig, og endnu engang får jeg følelsen af, at jeg tog det rigtige valg, da jeg sagde ja til at rejse flere tusind kilometer væk fra min kæreste, familie og venner hjemme i Danmark.

Et afdæmpet ”hello får mig tilbage til virkeligheden, og jeg ser en cambodjansk ung mand med sin scooterhjelm under armen. Det er Mory, han er 28 år, og han kæmper for menneskerettigheder og demokrati her i Cambodja. Han er medstifter og leder af Cambodian Youth Network. En ungdomsorganisation der arbejder med fortalervirksomhed blandt unge cambodjanere. Mory samler unge over hele landet og uddanner dem i emner som beskyttelse af naturressourcer, menneskerettigheder, ligestilling, politik og demokrati.

Derudover er han hovedpersonen i den video, vi i dag har mødtes for at filme ved Mekongfloden. Videoens omdrejningspunkt er det kommende klimatopmøde i Bonn, Tyskland, og den skal fungere som en forklarende video. Videoen skal give de unge engagerede CYN-medlemmer en introduktion til, hvad det store FN topmøde går ud på. Det er Morys idé, og det er en god idé, han har fået, synes jeg. Jeg er vant til at arbejde med ham, og gang på gang bliver jeg forbløffet over den kreativitet og høje arbejdsmoral, han udviser, når vi arbejder.

Hjemme i Danmark har jeg i mange år været aktiv frivillig i en ungdomsorganisation, og jeg har arbejdet med foreninger og foreningsmiljø som ansat hos Syddansk Universitet. Så jeg føler, at jeg har rygdækning i min påstand om, at jeg efterhånden ved, hvordan det er at arbejde med ungdomsorganisationer. Men jeg følte hurtigt, at mine erfaringer blegnede, da jeg kom hertil og oplevede, hvordan cambodjansk kultur og politisk kontekst spiller en kæmpe rolle i arbejdet med organisationer. Det var uvant for mig. Men Mory er gammel i gårde, trods han er en ung mand. Han ved, hvad han laver, og han brænder for det. En passion jeg sjældent oplever hjemme i Danmark. Derfor er jeg også glad for, at jeg har ham at læne mig op af, da en del af mit arbejde går ud på at understøtte CYN i deres organisatoriske og kommunikative arbejde. Han har været min guide, og han har åbnet min snævre horisont op for, hvordan man agerer i en kultur, der ikke minder om sin egen. Han har gjort mig opmærksom på, at man ikke bare kan arbejde på samme måde som i Vesten. En anspændt politisk stemning, der ligger som en mørk sky over landet, er rammesættende for organisationers arbejde i et land som Cambodja. Myndighederne har et fast greb om civilsamfundet, hvilket blandt andet betyder, at organisationers aktiviteter og arbejde ofte monitoreres og kontrolleres af de politiske magthavere. Dette er et aspekt jeg stadig arbejder på at affinde mig med og et aspekt Mory kæmper for at komme til livs.

Selvom han kun kort forinden er blevet briefet om videoproduktionen og manuskriptet, så er han professionel og vedholdende – på trods af, at vi skal tage klippene om uendeligt mange gange. Hans professionalisme smitter af på mig, som ellers er ved at give op flere gange på grund af den tunge varme og utallige distraktioner i form af gadesælgere, larmende scootere og hvad man ellers kan møde her langs floden i Phnom Penh. Vi har også begge to lagt mærke til en lettere mistænkelig mand siddende bag os, pulsende på den ene smøg efter den anden. Det virker som et mærkeligt sted at sidde, halvt gemt væk inde i et buskads. Men jeg tænker ikke mere over det. Det er først, da Mory gør mig opmærksom på, at det er en civil politimand, der er kommet for at være med på en lytter, at jeg føler et jag af nervøsitet. Politimanden er et tydeligt tegn på den monitorering og kontrol, der finder sted i Cambodja. Den politiske situation her i landet er tilspidset på det seneste, og regeringen har oprustet kraftigt med øget censur, overvågning af NGO’er samt uberettigede anholdelser af oppositionspartiet og privatpersoner med et negativt syn på regeringen. Det har medført en del frygt blandt folk og kan gøre én helt i tvivl om, hvor vidt selv de mest harmløse aktiviteter kan skabe grundlag for en reprimande fra politiet. Eller det der er værre.

Mory lader ikke til at være påvirket, og vi fortsætter som planlagt. Han er kold, og det er ikke første gang, jeg har været vidne til, at intet stopper ham i sin kamp for retfærdighed. Han ved udmærket godt, at han ikke er populær hos de højere magter. Alt hvad han laver i sit arbejde med CYN kan være en potentiel provokation for regeringen, der i sidste ende kan medføre en tur i fængsel. På trods af dette er han stadig kold. Det imponerer mig, men samtidigt føler jeg mig som noget af en svækling i hans selskab. Han sætter alt på spil for sit land og sit folk, og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ville gøre det samme, hvis jeg var i hans sted. Jeg ved det ikke. Muligvis ikke. Men jeg lader hans mod og passion være en inspiration for mig, ikke bare nu, men jeg vil huske ham længe efter, jeg er rejst tilbage til Danmark. For mig er han blevet et symbol på håb. Et minde jeg kan vende tilbage til i stunder, hvor verdens uretfærdigheder kan give mig lysten til at give op.

De sidste klip er i kassen, og solen er efterhånden forsvundet ned bag en af Phnom Penhs mange skyskrabere. Vi pakker udstyret sammen og helt naturligt forsvinder den civile politimand bag os ud i Phnom Penhs kaotiske trakfikmylder. Vi blev ikke anholdt denne gang, selvom scenariet dramatisk havde udspillet sig i mit lettere paniske sind. Jeg føler mig sikker igen. Jeg kan om en måned flyve tilbage til Danmark. Hjem til min trygge boble. Min boble uden politisk censur, undertrykkelse af menneskerettigheder, korruption og fattigdom. Hjem til en god og savnet omgang rugbrødsmadder i sofaen med mit demokratiske sikkerheds-tæppe svøbt om mig. Mory bliver her og kæmper videre. I et land med en usikker fremtid, som i høj grad har brug for mennesker som Mory. I mellemtiden vil jeg følge med på sidelinjen med en drøm om at vende tilbage en dag og et håb om, at jeg engang selv kan inspirere andre, som Mory har inspireret mig.