Sheiken & Præsten

Religion er ikke nødvendigvis katalysator for konflikt.

I konflikter mellem forskellige religiøse grupper har vi en tendens til at give religion skylden og selvom religion er en del af det, maskerer det ofte de virkelige drivkræfter for konflikt. Som det er tydeligt i Gaza konflikten hvor forholdet mellem jøder og arabere altid er fremhævet men i virkeligheden handler konflikten om land; hvem får hvad, hvor meget og hvordan det er kontrolleret. I Jean Sasson’s bog Prinsesse – En sand historie om livet bag sløret i Saudi Arabien forklarer prinsesse ‘Sultana’ at den massive undertrykkelse af kvinder i Saudi Arabien ikke skyldes den muslimske tro, da profeten Mohamed foragtede al kvinde undertrykkelse, barne-mord, ligegyldighed og angreb mod det modsatte køn. Det er, ifølge hende, dem der kom efter ham der har valgt at håndhæve de ældgamle skikke og de kan derfor ikke blive begrundes med religionen selv.

Jeg vil gerne dele et eksempel fra den dialog lejr jeg var på i Libanon med Danmission for ca. en måned siden. En sheik og en præst kom med os på en vandretur gennem Qadisha kløften. Qadisha kløften er stor og strækker sig over et stort stykke land. Når man kører på toppen, kan man se hvordan kløften skærer sig vej gennem landskabet og deler det dybt i to sider som et stort åbent sår. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at dette naturfænomen symboliserer kløften mellem folk af forskellig religion og baggrund. Hvordan vores forskelle også nogle gange deler os i en stor åben kløft. I disse omgivelser gjorde det derfor stort indtryk på mig at møde sheiken og præsten. De har sluttet sig sammen for at promovere inter-religiøs dialog og er i sig selv et glimrende eksempel på at venskab kan eksistere mellem religioner.

Sheiken fortalte os historien om hans besøg i den amerikanske kongres. Kongressen har en del muslimer og sin egen moske. Sheiken blev bedt om at lede bønnen og mange ikke-muslimer fulgte med bagerst i lokalet. Mellem dem var en amerikansk lignende mand med et stort skæg som ham selv. Efter bønnen mødte han manden, de gav hinanden hånden og manden sagde med et smil: Shalom. Lige der var det som om elektricitet gik gennem den libanesiske sheik’s hånd og krop og tanker om den tidligere historie mellem Israel og Libanon hastede gennem hans hoved, sammen med billedet af hans palæstinensiske kone. Han tænkte på at trække sin hånd tilbage, reagerer voldsomt eller hvad han skulle gøre.                                                                         Men så kom han i tanke om de mange filer han gennem sit arbejde som dommer har set af ægteskaber mellem muslimer og jøder og de alliancer, den kærlighed og forståelse som disse ægteskaber symboliserer. Hvordan religion ikke står i vejen for at leve et kærligt liv sammen. Med andre ord, religion er ikke nødvendigvis en katalysator for konflikt.

Sheiken og præsten praktiserer forskellige religioner men er gået sammen for at vise hvordan sammenhold kan opnås med fælles mål, venskab og samarbejde. De sætter spørgsmålstegn ved hvordan man kan tale om Gud og kærlighed og samtidig hade folk af en anden religion og mening så meget. De understreger at løsningen er at undgå at forsøge at ændre hinandens synspunkter men accepterer og respekterer dem hvis synspunkter er anderledes fra ens egne.